onsdag den 12. august 2015

IKEA godter

UHA UHA - har I set det nye IKEA katalog??? Allerede når vi nærmer os juni måned, så begynder jeg at glæde mig til august, hvor der kommer ny inspiration. Det minder lidt om da jeg var barn og min mor i en periode abonnerede på Anders And til mig ;-) Det var også ugens højdepunkt. Som voksen er jeg lykkelig over at IKEA ikke sender nyt katalog på gaden én gang om ugen - for det ville min pengepung ikke kunne holde til :-)

Jeg har desværre ikke modtaget det i postkassen endnu - men heldigvis kan man jo se det online lige her.

Jeg kan jo læse det igen og igen - og jeg hører til dem der gemmer IKEA katalogerne fra de tidligere år også. Endnu har jeg kun bladret hurtigt igennem det, men alligevel faldt mine øjne på en masse ting, som bare er SUPER fede.

Bl.a. så synes jeg denne løsning er ret lækker. En simpel bøjlestang, som jo kan hænges i præcis den højde man har lyst til. Godt for os der har skråvægge...
En anden ting, der er fedt ved IKEAs katalog er også de gode ideer som ikke nødvendigvis er med deres egne produkter!! Se lige her! Jeg ønsker mig, når jeg engang flytter og får lidt krea-plads, at lave en væg med søm og sådan nogle små clips, så jeg kan hænge gode ideer, tegninger fra alle mine yndlings unger osv. osv. op! Jeg elsker, at det bare er et søm og en clips.... Så er det også nemt at skifte ud igen.
Rigtig god tirsdag til jer derude :-) 

2 kommentarer: